WeBible

1 - Men Job svarede og sagde:

2 - hører, ja hører min Tale, og lader dette være den Trøst, I yde!

3 - Fordrager mig, og jeg vil tale, og naar jeg har talt, da kan du spotte!

4 - Mon min Klage gælder Mennesker? og om saa er, hvorfor skulde ikke min Aand blive utaalmodig?

5 - Vender eder til mig, og gruer og lægger Haanden paa Munden!

6 - Thi kommer jeg det i Hu, da forfærdes jeg, og Bævelse betager mit Kød.

7 - Hvorfor blive de ugudelige i Live, blive gamle, ja vældige i Kraft?

8 - Deres Sæd staar fast for deres Ansigt om dem og deres Afkom for deres Øjne.

9 - Deres Huse have Fred, uden Frygt, og Guds Ris er ikke over dem.

10 - Deres Tyr springer og ej forgæves; deres Ko kalver og er ikke ufrugtbar.

11 - De lade deres Børn løbe som en Faarehjord, og deres Drenge springe.

12 - De opløfte deres Røst til Tromme og Harpe og glæde sig ved Fløjtens Lyd.

13 - De slide deres Dage hen i Lykke, og i et Øjeblik synke de ned i de dødes Rige.

14 - Og dog sagde de til Gud: Vig fra os! thi vi have ikke Lyst til Kundskab om dine Veje.

15 - Hvad er den Almægtige, at vi skulde tjene ham? eller hvad Gavn skulde vi have af at bønfalde ham?

16 - Se, deres Lykke hviler dog ikke i deres egen Haand! De ugudeliges Raad er langt fra mig.

17 - Hvor tit udslukkes vel de ugudeliges Lampe og kommer deres Ulykke over dem? hvor tit uddeler Gud Smerter til dem i sin Vrede?

18 - Blive de som Straa for Vejr og som Avner, hvilke Hvirvelvind bortstjæler?

19 - „Gud gemmer hans Uret til hans Børn.‟ Han skulde betale ham selv, at han fornemmer det.

20 - Hans egne Øjne skulle se hans Fordærvelse, og han skulde drikke af den Almægtiges Vrede.

21 - Thi hvad bekymrer han sig om sit Hus efter sig, naar hans Maaneders Tal er ude?

22 - Mon nogen vil lære Gud Kundskab, ham, som dømmer de høje?

23 - Den ene dør i sin fulde Styrke, ganske rolig og tryg;

24 - hans Kar vare fulde af Mælk, og Marven i hans Ben var vædskefuld.

25 - Men den anden maa dø med en beskelig bedrøvet Sjæl og har ikke nydt noget godt.

26 - De skulle ligge med hinanden i Støvet, og Ormene skulle bedække dem.

27 - Se, jeg kender eders Tanker, ja eders Rænker, med hvilke I gøre Vold imod mig;

28 - thi I sige: Hvor er Voldsmandens Hus? og hvor er Teltet, hvor de ugudelige boede?

29 - Have I ikke adspurgt de vejfarende, og erkende I ikke deres Vidnesbyrd,

30 - at den onde skulde spares til Ulykkens Dag, skulde føres frem til Vredens Dag?

31 - „Hvo vil forholde ham hans Vej? naar han gør noget, hvo vil betale ham?

32 - Og han føres hen til Gravene, og ved Gravhøjen lever hans Minde.

33 - I Dalens Muld hviler han sødt, og han drager hvert Menneske efter sig, og paa dem foran ham er ikke Tal.‟

34 - Hvorledes trøste I mig da med Forfængelighed? og hvad der bliver tilbage af eders Svar, er Troløshed.